Vejen til EU

”I denne udsendelsesrække sætter dk4 fokus på den problemstilling, der måske er den europæiske tænkepauses allervigtigste, nemlig perspektiverne for EU’s fortsatte udvidelse sammenholdt med hensynet til EU’s sammenhængskraft og effektivitet.

Udsendelsesrækken består af 6 tv-programmer samt en webdel. Programmerne handler om Det vestlige Balkans, Tyrkiets og Ukraines tilnærmelser til EU. Der er to programmer om hvert land/område.

Det ene program er en ca. 25 minutters reportage om forholdene i det pågældende land/område med særlig fokus på de forhold, som er problematiske for tilnærmelsen til EU.

Det andet program består af en 45 minutters studiedebat, hvor et indbudt panel på tre fremtrædende politikere, analytikere og eksperter diskuterer perspektiverne og problemerne for det pågældende lands tilnærmelse til EU. I debatten berøres tillige fremtidige udvidelsers betydning for EU og EU’s evne og kapacitet til at optage yderligere lande.”

Vejen til EU - Ukraine (1)
Den Orange Revolution i 2004 forandrede Ukraine. Demonstranter fremtvang nyvalg til præsidentposten og valgte Viktor Justjenko. Han vendte ryggen til Rusland og ville bringe Ukraine ind i EU. Men EU er udvidelsestræt. EU-landene vil ikke forpligte sig på, at lukke landet ind i unionen.

Imens benytter Rusland enhver lejlighed til at lægge pres på Ukraine, fx ved at lukke for gassen. "Vejen til EU - Ukraine" er en reportage om situationen i Ukraine lige nu. Om landets reformproces og om forholdet til EU. Og om det anspændte forhold til naboen Rusland.

Streams:
Vejen til EU - Ukraine 2007 (Kræver Windows Media Player).

Vejen til EU - Ukraine (2)
Den Orange Revolution i 2004 forandrede Ukraine. Demonstranter fremtvang nyvalg til præsidentposten og valgte Viktor Justjenko. Han vendte ryggen til Rusland og ville bringe Ukraine ind i EU. Men EU er udvidelsestræt. EU-landene vil ikke forpligte sig på, at lukke landet ind i unionen.

Del 2 af "Vejen til EU - Ukraine" er en debat om Ukraine og landets forhold til Den Europæiske Union".

Gæster i studiet:
- Elisabeth Arnold, Formand for Folketingets Europaudvalg (R).
- Vibeke Sperling, Journalist ved Politiken.
- Lars Poulsen-Hansen, Ukrainekender.

Vejen til EU – Vestbalkan
” Da Slovenien er indtrådt som fuldgyldigt medlem af EU i 2004, er der nu 6 lande tilbage i Vestbalkan, som alle arbejder på at tilnærme sig EU – og med det klare sigte at blive medlem af Den Europæiske Union.

De 6 lande er: Kroatien, Bosnien – Herzegovina, Serbien, Montenegro, Makedonien og Albanien.
Alle lande – bortset fra Albanien – er tidligere republikker i Jugoslavien.

Programmet indledes med en 25 minutters reportage om den politiske og økonomiske situation i Bosnien og om, hvor langt Bosnien er kommet i sin tilnærmelse til EU.

Derefter følger en 45 minutters studiedebat med udenrigsminister Per Stig Møller, redaktør Michael Ehrenreich og seniorforsker Niels Aadal Rasmussen, DIIS. Debatten kaster lys over, hvor langt de enkelte lande er kommet, hvilke krav fra EU er endnu ikke opfyldt, og er EU overhovedet klar til at optage yderligere lande i medlemskredsen.

Streams:
Vejen til EU - Bosnien 2007 (Kræver Windows Media Player).

Vejen til EU - Tyrkiet
I udsendelsesrækken "Vejen til EU" gælder det denne gang Tyrkiet. I 1999 besluttede EU’s stats- og regeringschefer på et topmøde i Helsinki at godkende Tyrkiet som kandidatland – og dermed blev det slået fast, at Tyrkiet er et europæisk land, der kan blive medlem af EU, når betingelserne for medlemskab er opfyldt. Det var den daværende Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der gav grønt lys på DK’s vegne. Efter parlamentsvalget i 2003 fik Tyrkiet ny regering og premierminister – Tayyip Erdogan. Hans store politiske projekt er – gennem omfattende reformer – at forberede Tyrkiet til EU – medlemskab.

Som optakt til en studiedebat om Tyrkiets vej til EU, viser vi først en ½ times reportage, som vi har lavet om den politiske og økonomiske situation i Tyrkiet og om, hvor langt Tyrkiet er kommet i sin tilnærmelse til EU.
Tyrkiets vej til EU har vist sig fuld af forhindringer.

Torben Lund har inviteret 3 gæster i studiet til at kaste lys over, hvor langt Tyrkiet er kommet i sine forberedelser til medlemskab af Den Europæiske Union. Hvilke krav er endnu ikke opfyldt? Hvorfor har EU sat forhandlingerne i stå på 8 vigtige områder? Og har EU’s stats- og regeringschefer – når retorikken er skrællet af – i virkeligheden viljen og modet til at optage det store, folkerige og muslimske land, Tyrkiet, i Den Europæiske Union?

Gæsterne er Europapolitisk ordfører Svend Auken (S) .
Journalist Lasse Ellegaard, Politiken.
Centerleder Peter Seeberg, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet.

Streams:
Vejen til EU - Tyrkiet 2007 (Kræver Windows Media Player).

dk4 Klub login

Nyhedsbrev


Daglig Tv-Guide

» Om nyhedsbrevet

Seerne mener

Søg

Sider